En henvisning starter altid med en konsultation hos os hvor vi vurderer dine symptomer, indhenter oplysning om tidligere sygdomme og behandlinger, laver en fysisk undersøgelse og dernæst vurderer om der er behov for en henvisning.

Ved henvisning til hospital vil du blive indkaldt i e-Boks (pr. Brev hvis du er frameldt e-Boks)

Ved henvisning til speciallæge, fysioterapeut eller psykolog skal du selv bestille tid. Du finder oplysning om nærmeste behandlere på sundhed.dk under ”find behandler” eller vha. App’en ”Min Læge”.

Øjenlæger og øre-næse-hals-læger kan man bestille tid hos uden henvisning fra os.

Du kan også bestille tid hos fysioterapeut og psykolog uden henvisning, men får så ikke tilskud til behandlingerne.